Frisholtvej 27,
8850 Bjerringbro
LUFT TIL VAND VARMEPUMPE - ALLE VINDUER ER LØBENDE UDSKIFTETI det lille lokale bymiljø Sahl, som ligger små 5 km syd for Bjerringbro, ca. 20 km nord for Silkeborg og tæt på alverdens fantastiske naturområder med sø, skov og plantager, møder man på Frisholtvej 27 en gedigen udlejningsejendom med i alt seks lejemål, som nu udbydes til salg.
Der er fire store lejligheder – to på 77 kvm. og to på 87 kvm. Herudover er der en lejlighed på 50 kvm. og endnu en på 53 kvm.
Alle lejligheder har en bred appel og fungerer derfor perfekt til både unge lejere, den mindre børnefamilie eller ældre par, hvor børnene er flyttet hjemmefra. På billederne ovenfor tager vi et smugkig på én af lejlighederne, nemlig boligen placeret på 1. th.
Her er der tale om en exceptionelt stor toværelses lejlighed på hele 87 m2, som forkæler med lyse og gode lokaler, hvor hvert eneste rum har en super dejlig, regulær størrelse med fin plads til forskellige indretningsmuligheder.
En særdeles stor fordelingsentré hilser dig velkommen, inden der er fri passage til boligens øvrige rum. På højre hånd finder du hjemmets badeværelse, som er indrettet i lyse materialer og rummer separat brusemiljø. Fortsætter du lige ud på højre hånd, bevæger du dig til boligens soveværelse, som er så veldisponeret, at man sagtens kan kombinere det med en lille krog til "babyværelse" eller måske lave et lille kontorhjørne. Lejlighedens sidste afdeling udgøres af et pænt, lyst køkken-alrum, hvor et hvidt køkken står opført diskret i hjørnet og stadig efterlader god plads til spisearrangement og lille sofagruppe.
Med til ejendommen hører desuden et grønt fællesareal samt indkørsel med mulighed for at parkere i de tilhørende carporte. Sahl er en aktiv by tæt ved Bjerringbro. Her er kultur- og idrætsforening, mini hal med bl.a. badminton og volleyball samt en velfungerende børnehave
Skal du have solgt først?
Vi tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din ejendom!