Kystvejen 8, Saksild Str,
8300 Odder
Restaurant Bondehuset med tilhørende Vaffelhus, beliggende ved populære Saksild Strand, udbydes til salg. Efter 24 år med samme ejer, ønsker indehaverne af denne veldrevet restaurant at afhænde deres virksomhed, med tilhørende privat beboelse. I restauranten, hvis historie strækker sig tilbage til år 1900, er der plads til 100 gæster opdelt på 2 separate lokaler og selve restauranten. Der er desuden en stor gårdhave hvor der ligeledes er plads til ca. 100 gæster, en del af terrassen er overdækket. Industrikøkkenet er velindrettet med opvaskeafdeling, nyt komfur og en ny ovn. Der er køle- og frostrum etableret i baggården og et nyere lagerlokale på 54 kvm. På 1. sal findes en lejlighed på 100 kvm. Lejligheden består af stor stue, 3 værelser, bad og toilet. Vaffelhuset med tilhørende ca. 80 siddepladser sælger et udvalg af traditionel grillmad samt softice og gammeldags isvaffel. Den er indrettet i 2 afdelinger, grill og is afdeling, med hver sin salgsluge. Derudover indeholder den alt professionelt udstyr der er af nyere erhvervelse I de 24 år nuværende ejere har drevet stedet, har det været en overskudsgivende forretning i alle år. Overskuddet er lavet på en drift fra ca. 1. april til ca. 1 oktober. Der er derefter et indtjeningspotentiale i vinterhalvåret med catering, mad ud af huset, julefrokoster, søndagsbrunch, vinsmagning, tapasaftener ect. Alt i alt en veldrevet forretning beliggende i et område med ca. 2500 fritidshuse, campingpladser, Saksild by og ikke mindst østkystens bedste badestrand. 
Skal du have solgt først?
Vi tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din ejendom!